Kiralitet (kemi)

For alternative betydninger, se Kiralitet. (Se også artikler, som begynder med Kiralitet)
Eksempel på molekyler, der er kirale, dvs. som hænder et spejlbillede af hinanden

Kiralitet i kemien er det fænomen, at to molekyler er hinandens spejlbilleder (enantiomerer), men ellers opbygget af helt de samme kemiske grupper. Ordet kiral kommer af "cheiros", der på græsk betyder hånd – højre og venstre hånd er spejlbilleder af hinanden – de er kirale.

Ved kemiske reaktioner, der fører til dannelsen af et kiralt produkt, dannes de to spejlbilledformer/enantiomerer ikke nødvendigvis i et 1:1 forhold, og man taler da om forskellige grader af enantioselektivitet. I kemilaboratoriet bruges katalysatorer (typisk metalkomplekser) der fremmer en hurtigere reaktion og dannelsen af den ønskede (ene) form; de forhindrer samtidig dannelsen af den anden.


Developed by StudentB